Billeder fra den 19. marts 2003

De sidste par dage har været hektiske. Tømrerne var pludselig kommet i tvivl om spærenes styrke idet der er skåret en del af dem af i badeværelset ovenpå for at kunne støbe gulv med gulvvarme. Efter at have talt med spærfabrik og ingeniører blev de enige om at forstærke spærene. Dette betyder desværre at maleren ikke har kunnet spartle gips i disse to dage, hvilket igen betyder, at han nok ikke bliver færdig til næste uge, hvor vi selv ar ferie for at male. Forhåbentlig kommer maleren igen torsdag og fredag så forsinkelsen ikke bliver længere.

Den forstærkede konstruktion minder nu mest af alt om "livrem og seler" idet en 9x35 cm limtræsbjælke lægges ind på loftet over badet. Derudover forstærkes grundbjælken med stålskinner. Selvom usikkerheden om indflytningsdatoen og tidsplanen er svær at acceptere er vi dog glade for at de føler så stort et ansvar for deres arbejde, at de selv kommer frem med sådanne ting.

Tilbage

Smeden har monteret gasfyr og vandbeholder.

Murerne er næsten færdige med at lægge fliser i underetagen. Her ses alrummet, hvor fliserne også er fuget.

Fra 1 salen ses klinkerne her ned gennem trapperummet.

Mathias synes ikke altid de mange inspektioner af byggeriet er lige spændende, men så kan man jo heldigvis tage sig en lur i bilen imens.

Cisternen til toilettet på 1. salen er monteret. Nu skal der blot sættes væg op til bruser og cisternen skal skjules.

Tømrerne Ib og Troels monterer de sidste vådrumsplader ovenpå. Ifølge Troels vil de "ikke gå i seng før de er helt færdige ovenpå". Man må blot håbe på, at der ikke støder nye problemer til.

Dette er den eneste adgang vi har til skunkrummet. Det bliver spændende om de få opmagasineringsflyttekasser kan gå her igennem.

Tilbage